Senior Account Manager

Jobbeskrivelse

Kan du sælge kvalitet? For det kommer du til, når du præsenterer potentielle partnere for nogle af Danmarks bedste loyalitetsprogrammer


Hos Loyalty Key Cardlinked søger vi lige nu en Senior Account Manager til vores fordelsprogrammer for Spar Nord Bank og Børsen samt vores egen løsning cashbackAPP. Vores fordelsprogrammer bygger på en særlig teknologi, der gør det muligt for forretninger at belønne loyale kunder, når de handler med deres almindelige betalingskort. På den måde hjælper vi forretninger inden for hotel- restauration- og detailbranchen med at tiltrække og fastholde kunder gennem et partnerskab med os.


Vi søger en Senior Account Manager til vores kontor centralt i København. Du vil referere til vores salgsdirektør og indgå i et tæt samarbejde med ham om salg og strategi. Herudover bliver du en del af stærkt fællesskab med 20 gode kolleger i Loyalty Key.


Giv kunderne den helt rigtige løsning

Som Senior Account Manager hos Loyalty Key Cardlinked skal du kunne lide opsøgende salg, være nysgerrig, målrettet og drevet af at skabe resultater. Du skal sætte en ære i at hjælpe dine kunder med at vækste deres forretning gennem loyalitet og kunne afholde kundemøder af høj kvalitet. Vi har minimeret det administrative arbejde for dig, så derfor kan du koncentrere dig om at:

  • Booke møder med nye kunder
  • Planlægge dine besøg hos kunderne
  • Sammensætte de helt rigtige løsninger til de enkelte kunder
  • Indgå aftaler med kunderne
  • Pleje nuværende og potentielle nye kunderelationer

Det forventer vi

  • Du har erfaring med BtB salg til f.eks. detail, restauration mv.
  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Hvis du har erfaring med digitale løsninger, vil det være en fordel
  • Du har et højt drive og lyst til at lære en masse nyt i en spændende virksomhed
  • Du har selvdisciplin og er struktureret, så du kan planlægge din egen hverdag
  • Du er fleksibel i forhold til kundebesøg
  • Du er troværdig og tillidsvækkende og du kan tale i dybden med kunderne for at finde den rigtige løsning


Det tilbyder vi

  • Konkurrencedygtig løn efter kvaliteter
  • Attraktiv bonusordning
  • At blive en del af en ung, dynamisk og hurtigt voksende virksomhed
  • Kontor centralt beliggende lige ved Østerport st.
  • Attraktiv frokost- og pensionsordning samt sundhedsforsikring
  • En sjov og spændende arbejdsplads samt et ungt kontormiljø med god mulighed for at udvikle sig


Vil du arbejde sammen med os?

Vi er en professionel og spændende arbejdsplads, der vækster som aldrig før. Vi tilbyder et udfordrende job med frihed under ansvar og rig mulighed for at udvikle sig fagligt og personligt. Du bliver en del af en arbejdsplads, der følger med tiden og går forrest i udviklingen af digitale loyalitetsløsninger. 

Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer om ugen i tidsrummet 09-17, men der kan forekomme perioder med overarbejde. Løn efter aftale og ansættelse hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette person er fundet. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte vores CSO, Nicolaj Munch på tlf. +45 31 31 77 11 eller via mail nm@loyaltykey.com


Om Loyalty Key:

Med afsæt i mange års erfaring, know-how og den nyeste Cardlinked-teknologi, er Loyalty Key førende i Norden inden for udvikling og drift af digitale loyalitetsløsninger til bl.a. den finansielle sektor og mediebranchen. Hos os bliver du en del af en dynamisk virksomhed i kraftig vækst bestående af et ungt team med et stærkt fællesskab.